Nemlog-in

Muligheder for integration med IdM

I kan vælge blandt to muligheder for integration mellem jeres IdM-system og MitID Erhverv.

1. Lokal IdM light

Med Lokal IdM light kan I automatisk synkronisere brugere og rettigheder til MitID Erhverv. Den automatiske synkronisering sker gennem IdM API.

Synkroniseringen gør, at brugerne både er oprettet i MitID Erhverv og i jeres lokale IdM-system. Det giver jer mindre administration og højere sikkerhed.

Med Lokal IdM light skal en bruger aktivere sin brugerprofil med sit private NemID eller MitID.

I indgår en aftale med NemLog-in om integration med IdM. I skal desuden leve op til krav om sikkerhed til IdM-systemet og interaktion mellem jeres IdM-system og MitID Erhverv.

2. Lokal IdM kombineret med Lokal IdP

Med en IdM-løsning kombineret med Lokal IdP (der er NSIS anmeldt), opnår I fuld kontrol over brugere, rettigheder og identifikationsmidler – men også det fulde ansvar for disse.

Løsningen adskiller sig fra IdM light beskrevet ovenfor ved, at brugerne nu kan anvende lokalt udstedte identifikationsmidler i stedet for alene MitID identifikationsmidler. Dette giver en række fordele for brugerne, eksempelvis behøver de ikke aktivere deres brugerprofil med deres private NemID eller MitID. Til gengæld kræver det, at den lokale IdP løsning er NSIS anmeldt både som elektronisk identifikationsordning og identitetsbroker.

Ligesom Lokal IdM light sker automatisk synkronisering af brugere og rettigheder til MitID Erhverv.

I får:

  • Lokal administration af de identifikationsmidler, I selv udsteder:
    • Brug af lokalt netværkspassword som den ene faktor.
    • Lokal hjælp ved glemt password eller registrering af to-faktor enhed.
    • Brug af jeres egne to-faktor-løsninger.
    • Single sign on (SSO) på tværs af jeres egne it-systemer og offentlige tjenester.
  • Automatisk synkronisering af brugere på tværs af:
    • Lokal IdP
    • Lokal IdM
    • MitID Erhverv.
  • Mulighed for at oprette aktiverede brugere, der straks kan logge ind.

Pga. NSIS-anmeldelsen er der høje sikkerhedskrav, øgede udgifter til certificering og årlig revision.

Læs mere om Lokal IdP

Sammenlign mulighederne for integration med IdM

Muligheder Automatisk synkroni-sering til NemLog-in Lokal identitets-sikring Certificering og årlig revision Lokalt netværks-password og egne to-faktor-identifikations-midler Lokal hjælp ved fx glemt password Single sign-on oplevelse for brugerne
Lokal IdM light X          
Lokal IdM + IdP X X X X X X