Når I flytter til MitID Erhverv, har I stadig jeres NemID medarbejdersignaturer. De bliver ikke spærret. Det betyder, at I fortsat skal administrere jeres NemID medarbejdersignaturer, og at I fortsat bliver faktureret for de services og brugere, I har.
I afviklingsperioden kan erhvervsbrugere logge på offentlige tjenester, som anvender Nemlog-in, både med deres eksisterende NemID medarbejdersignatur og deres erhvervsidentitet fra MitID Erhverv.
Vær opmærksom på, at det i nogle tjenester endnu ikke er muligt at underskrive digitalt med MitID. I de tjenester kan I kun underskrive med NemID. Derfor kan I stadig have behov for jeres NemID medarbejdersignaturer.
Har I behov for en ny NemID medarbejdersignatur, efter I er flyttet til MitID Erhverv?
Læs guide om at oprette en ny NemID medarbejdersignatur i perioden frem til 31. oktober 2023
Luk eventuelt jeres aftale om NemID medarbejdersignatur
I kan eventuelt lukke jeres aftale om NemID medarbejdersignatur, når I ikke længere har brug for den.
Læs vejledning om at lukke aftalen om NemID medarbejdersignatur
Luk aftalen i selvbetjeningsportalen på medarbejdersignatur.dk