Som en del af opsætningen kan I importere data fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv. Det drejer sig om eksisterende administratorer, aktive brugere samt information om organisationen.
Brugerens RID-nummer bliver også importeret. RID-nummeret kæder rettigheder og fuldmagter fra brugeradministrationen på Mit Virk (FBRS) sammen med brugeren.
Vi anbefaler, at I importerer alle data. Det kan I gøre til og med juni 2023. Det er gratis at importere brugere.
Efter juni 2023 er det ikke længere muligt at importere brugere fra NemID medarbejdersignatur.
Når I opretter nye brugere i MitID Erhverv, er de tre første MitID Erhverv brugere gratis. Brugere derudover koster 20 kr. stykket. Derudover skal I manuelt tildele rettigheder til brugerne.
Ryd op i data
Vi anbefaler, at I rydder op i jeres data forud for importen, så data er opdaterede:
Organisationer med 1-3 medarbejdersignaturer: Læs guide om, hvordan I gør klar til MitID Erhverv
Organisationer med flere end tre medarbejdersignaturer: Læs guide om, hvordan I gør klar til MitID Erhverv