Nemlog-in

Hvad er NemLog-in?

Når jeres it-system er integreret med NemLog-in, kan brugerne logge sikkert ind med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP. De får mulighed for at signere digitalt.

Hvis I har it-systemer, fx selvbetjeninger, og tilslutter jer NemLog-in, kan I tilbyde jeres brugere:

  • login på it-systemer med MitID, MitID Erhverv eller via Lokal IdP.
  • mulighed for at underskrive dokumenter eller aftaler med MitID eller MitID Erhverv.
  • login til webservices via Security Token Service (STS) med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP.

Hvis jeres it-systemer udfører myndighedsopgaver, får I også mulighed for:

  • Single Sign-On (SSO): Tilbyde SSO, så brugerne kan være logget ind på tværs af selvbetjeninger og myndigheder
  • CPR-opslag: Hente oplysninger fra CPR
  • Digital Fuldmagt: Udstille fuldmagter rettet mod borgere i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen, som er den offentlige digitale fuldmagtsløsning, så borgere kan give eller modtage fuldmagterne
  • Rettighedsstyring i MitID Erhverv: Gør rettigheder til jeres it-system tilgængelige i MitID Erhverv, så brugerne kan administrere rettighederne der.

I kan også tilslutte jer som broker, så I videreformidler autentifikationer med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP.

For nogle er det obligatorisk at bruge NemLog-in, mens det for andre er frivilligt

I skal bruge NemLog-in, hvis:

  • I bruger den pågældende it-system til at udføre en myndighedsopgave.
  • den pågældende it-system kræver sikker autentifikation.

Det betyder, at langt de fleste it-systemer hos offentlige myndigheder eller offentligretlige organer skal bruge NemLog-in.

I kan finde et skema, som viser, hvornår I er forpligtet at bruge NemLog-in på følgende side:

Hvad kan I bruge NemLog-in til

Hvis I ikke opfylder de 2 betingelser ovenfor og har brug for at tilbyde login med MitID, kan vælge en af de 12 godkendte MitID brokere. Find virksomhederne, der er godkendt som MitID-brokere, her:

Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: 12 brokere i MitID

Hvad kan I bruge NemLog-in til?

Jeres organisationstype afgør, hvad I kan bruge NemLog-in til. Få overblik over jeres muligheder her:

Hvad kan I bruge NemLog-in til, når I er tilsluttet NemLog-in?

NemLog-in som en fælles brugerstyringsinfrastruktur

NemLog-in er en fælles brugerstyringsinfrastruktur til borgere, myndigheder og virksomheder tilbudt af Digitaliseringsstyrelsen. NemLog-in er også en af de 12 godkendte MitID brokere. NemLog-in er det offentliges MitID broker, som offentlige organisationer er forpligtet til at bruge. Private organisationer kan også frit vælge NemLog-in som MitID broker.

NemLog-in består af 7 komponenter:

  • Login med single sign-on (SSO)
  • Tilslutningskomponenten
  • NemLog-in Administration
  • Signeringstjenesten
  • Security Token Service (STS)
  • Digital Fuldmagt
  • MitID Erhverv.

Du kan læse mere detaljerede beskrivelser af komponenterne på:

Digitaliseringsstyrelsen: NemLog-in: Om løsningen

Hvis du ønsker at afklare, om jeres organisation er forpligtet til at bruge NemLog-in som MitID broker, læs følgende side:

Integrér til NemLog-ins login: Trin 1: Forberedelse