I skal indtaste følgende 8 oplysninger. Oplysningerne indtastes mellem det andet sæt anførselstegn ("") i indtastningseksemplet.
Oplysninger |
Indtastningseksempel: |
Forklaring |
|
"organizationType": "Public" |
Angiv "Public" for offentlig organisation, "Private" for privat organisation*. En offentlig eller privat organisation afgør, hvad I kan anvende i NemLog-in. Læs mere efter denne tabel. |
Navn på organisationen: |
"name": "Min testorganisation 1234" |
Det navn, som I ønsker at give til jeres organisation til test. Navnet kan ikke ændres efterfølgende. |
CVR-nummer på organisationen: |
"cvrNumber": "81559418" |
Et 8-cifret nummer. CVR-nummeret skal være fiktivt eller jeres egnet CVR-nummer. I må ikke bruge andres CVR-nummer. |
Om organisationen må generere kvalificerede signaturer: |
"enableQualifiedCertificates": true |
Om organisationen skal kunne signere kvalificeret under testen. |
NSIS- sikringsniveau: |
"physicalPersonIAL": "Substantial" |
I kan angive NSIS (National Standard for Identiteters Sikringsniveauer) for identifikationsproces af MitID Erhverv-brugere. Hvis sikringsniveauet er sat til betydelig (substantial) eller høj (high), er det muligt, at organisationsadministrator kan give identitetsadministratorer lov til at oprette brugere direkte på det højere niveau. |
E-mailadresse: |
"adminEmail": "admin@example.com" |
E-mailadresse på administrator for organisationen. E-mailadressen kan bruges til at fremsøge oplysninger om den oprettede private MitID-bruger til test på følgende side: MitID Simulator i DevTest4 (pre produktionsmiljøet) |
Adgangskode: |
"password": "myTestPw" |
Denne adgangskode bruges til at fremsøge oplysninger om jeres private MitID-bruger til test, som er oprettet i MitID Simulatoren. Du kan finde brugernavn på testbrugeren under feltet "username" i svaret fra Swagger interface. MitID Simulator i DevTest4 (pre produktionsmiljøet) |
Administrators CPR-nummer: |
"adminCpr": "1211571009" |
Brug et fiktivt CPR-nummer, som endnu ikke er brugt i MitID simulatoren for at oprette en ny MitID bruger til test. Hvis I indtaster et eksisterende CPR-nummer i MitID Simulatoren, genbruges brugeren med det CPR-nummer, og brugeren oprettes i MitID Erhverv. |
* Om I er en offentlig eller privat organisation afgør, hvad I kan bruge og gøre i NemLog-in. Hvis I er en privat organisation, kan I:
- bruge login på it-systemer med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP
- få mulighed for at underskrive et dokument eller en aftale med MitID eller MitID Erhverv
- bruge login på jeres webservices med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP via Security Token Service (STS).
Hvis I er en offentlig organisation, kan I tilbyde det samme som en privat organisation, men I kan også:
- tilbyde login med Single Sign-On (SSO) med MitID, MitID Erhverv eller Lokal IdP, så brugerne kan være logget ind på tværs af selvbetjeninger og myndigheder
- hente oplysninger fra CPR
- tilbyde brug af fuldmagter fra Digital Fuldmagt-selvbetjeningen, som er den offentlige digitale fuldmagtløsning.