Nemlog-in

eID gateway

eID Gateway giver integration med andre, nationale eID-løsninger fra resten af EU.

Offentlige selvbetjeningsløsninger skal anerkende digitale identiteter fra andre EU-lande forudsat, at disse er eIDAS-notificerede identitetsløsninger.

Borgere og virksomheder fra andre EU-lande skal altså kunne logge på danske offentlige selvbetjeningsløsninger med deres egne elektroniske identifikationsmidler.

Digitaliseringsstyrelsen har etableret en såkaldt ”eID Gateway”, der skal kunne håndtere digitale identiteter fra andre EU-lande og omdanne dem til et format, der kan benyttes i danske offentlige selvbetjeningsløsninger.

Det nye NemLog-in vil give mulighed for log-in via eID Gateway. Tilslutning af en tjeneste til Gatewayen sker separat.

Læs mere om eID Gateway

NemID er blevet eIDAS-notificeret, og MitID vil ligeledes blive eIDAS-notificeret som den danske nationale identitetsgarant. Det betyder, at NemID og MitID vil kunne bruges af danske borgere mod offentlige tjenesteudbydere i andre EU-lande.