Nemlog-in

MitID privat til erhverv

I dag kan man benytte sit private NemID på vegne af sin virksomhed, hvis man alene kan repræsentere virksomheden. Denne mulighed fortsætter med MitID.

Hvis man alene kan repræsentere en virksomhed, vil man kunne bruge "MitID privat til erhverv", ligesom man i dag kan anvende løsningen "NemID privat til erhverv".

Denne løsning kræver ingen aftaleindgåelse – kun accept af vilkår.

Man skal kunne repræsentere virksomheden alene. Det kan fx være, at man har en enkeltmandsvirksomhed, en virksomhed med simpel tegningsregel eller lignende.​

Virksomheder, der anvender NemID privat til erhverv i dag, skal ikke gennemføre en migrering. Det private NemID vil blive migreret til et privat MitID via netbank, og det private MitID vil kunne anvendes helt på samme måde i erhvervssammenhæng, som NemID kan i dag.