Nemlog-in

Privat NemID/MitID

Som bruger kan du anvende dit private NemID eller MitID i erhvervsmæssig sammenhæng.

Ét identifikationsmiddel til privat og erhverv

I den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv, er det muligt at bruge sit private identifikationsmiddel i erhvervssammenhæng. Et identifikationsmiddel er fx NemID nøglekort, NemID nøgleapp og fremover MitID app eller MitID kodeviser.

Brugeren kan derfor nøjes med ét identifikationsmiddel frem for at anvende forskellige identifikationsmidler til henholdsvis privat og erhverv. Det forudsætter, at både organisation og bruger accepterer vilkår for brug af privat identifikationsmiddel. 

Den private identitet og erhvervsidentiteten holdes adskilt

Det er vigtigt at understrege, at det udelukkende er identifikationsmidlet, der kan bruges både privat og til erhverv. De to identiteter bag, erhvervsidentiteten og den private identitet, er altid adskilt. Der sker altså ingen sammenblanding af erhvervsidentiteten og den private identitet.