Som en del af opsætningen kan I importere data fra NemID medarbejdersignatur til den nye erhvervsløsning. Det drejer sig om information om organisationen, eksisterende administratorer og brugere.
Brugerens RID-nummer bliver også importeret. RID-nummeret kæder rettigheder og fuldmagter fra brugeradministrationen på Mit Virk (FBRS) sammen med brugeren.
Vi anbefaler, at I importerer alle data. Importen er gratis i overgangsperioden.
Hvis I ikke importerer data, kan I oprette brugerne manuelt i den nye erhvervsløsning. De tre første brugere er gratis, men I betaler for den fjerde og opefter. Derudover skal I manuelt tildele rettigheder til brugerne.
Ryd op i data
Vi anbefaler, at I rydder op i jeres data forud for importen, så data er opdaterede:
Organisationer med 1-3 medarbejdersignaturer: Læs guide om, hvordan I gør klar til den nye erhvervsløsning
Organisationer med flere end tre medarbejdersignaturer: Læs guide om, hvordan I gør klar til den nye erhvervsløsning