Nemlog-in

Overgå til MitID Erhverv

Målet er, at det skal være smidigt og nemt for din organisation at overgå fra NemID medarbejdersignatur til den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv.

I får besked, når I kan overgå til MitID Erhverv

MitID Erhverv vil være færdigudviklet i foråret 2022. Derefter følger en pilotfase, hvorefter I som organisation kan overgå til MitID Erhverv. Overgangen foregår kontrolleret over de følgende måneder. Vi deler alle organisationer (myndigheder, virksomheder og foreninger) op i puljer, som får besked, når det er tid til at overgå.

Jeres NemID administrator får direkte besked via e-mail, når I kan overgå fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv.

Få hjælp til overgangen

Vi har udarbejdet tre guides, som skal hjælpe din organisation gennem overgangen fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv.

Guide: Gør klar til MitID Erhverv

I kan allerede nu gøre klar til MitID Erhverv. I vores guide kan I læse, hvad I skal gøre og tage stilling til, inden I overgår til MitID Erhverv.
Læs guide: Gør klar 

Guide: Tilslutning og opsætning

Fra januar 2022 kan I overgå til MitID Erhverv. Som en del af overgangen skal I acceptere vilkår for brug af den nye løsning. I skal desuden sætte jeres organisation op. Det indebærer fx en eventuel import af administratorer og brugere fra NemID medarbejdersignatur samt de rettigheder, der er knyttet til brugerne. Desuden skal I tildele roller til administratorer og vælge de identifikationsmidler, I generelt vil bruge i organisationen.
Læs guide: Tilslutning og opsætning

Guide: Aktivér bruger

En bruger i organisationen skal selv aktivere sin brugerprofil. Det kan ske, når brugeradministrator har oprettet brugeren, og brugeren har fået besked pr. mail.
Læs guide: Aktivér bruger

Paralleldrift i overgangsperioden

NemID og MitID kører i paralleldrift i hele overgangsperioden. Jeres NemID medarbejdersignaturer spærres ikke, når I er overgået til MitID Erhverv. I risikerer altså ikke at blive lukket ude fra vigtige tjenester.
Læs mere om paralleldrift i overgangsperioden