Hvad er en Lokal IdP?
Med en Lokal IdP bliver I en såkaldt lokal identitetsgarant. Det vil sige, at I lokalt kan udstede identifikationsmidler til jeres brugere.
I afgør selv, hvilke lokale identifikationsmidler I vil udstede. En typisk løsning er at kombinere et brugernavn og kodeord med ekstra faktorer på særlige hardwareenheder. Det kan fx være apps på mobile enheder.
En Lokal IdP-løsning giver stor fleksibilitet
- I kan anvende et lokalt netværkspassword som den ene faktor ved log-in.
- I kan yde lokal hjælp, når brugere skal registrere en to-faktor-enhed eller har glemt deres password.
- I kan få Single sign on (SSO) på tværs af jeres egne it-systemer og offentlige tjenester.
- I kan logge på med et lokalt udstedt identifikationsmiddel. Det gælder, uanset om det er et log-in på jeres egne interne it-systemer eller på offentlige og private tjenester.
I videoen kan du høre mere om mulighederne med Lokal IdP:
Hent præsentationen fra video om Lokal IdP
Guide: Etablér en Lokal IdP
Guiden er en hjælp til de organisationer, der overvejer eller planlægger at etablere en Lokal IdP.
Det kræver en stor it-mæssig modenhed og kapacitet at etablere og vedligeholde en Lokal IdP. En Lokal IdP skal NSIS-anmeldes.
I skal også slutte den lokale IdP til NemLog-in, så I kan bruge de lokalt udstedte identifikationsmidler i den offentlige infrastruktur.
Læs guide om etablering af Lokal IdP