MitID er ikke baseret på certifikater, som NemID er. Derfor bliver OCES-certifikater og certifikatpolitikkerne revideret og tilpasset. Det kan betyde, at I skal tilpasse jeres systemer.
Det kan eksempelvis være:
- Hvis I bruger PID/RID fra certifikater til at validere brugere, kræver det tekniske tilpasninger af jeres systemer.
- Hvis I bruger VOCES til system-til-system integration, skal I være opmærksomme på understøttelse i migreringsperioden.
- Hvis jeres løsning bruger signering, skal I orientere jer I den nye signeringsløsning, og hvad det kræver af ændringer hos jer, samt understøttelse i overgangsperioden.
Som tjenesteudbyder skal I teste, at de nye organisationscertifikater fungerer med jeres systemer.
Vi anbefaler, at I tester de nye organisations- og systemcertifikater i god tid, inden den nye erhvervsløsning går i drift. Hvis jeres tjeneste ikke fungerer med de nye certifikater, risikerer I udfald af tjenesten i forbindelse med system-til-system integrationer, der anvender certifikater fra det nye NemLog-in.
Læs mere om de nye certifikater
Gå til side for test og dokumentation