Nemlog-in

Signering i migreringsperioden

Tjenesteudbydere, der vil understøtte både signering med NemID og med de nye identifikationsmidler (MitID og Lokal IdP), skal have NemID-signering og den nye NemLog-in signeringsløsning kørende parallelt.

I migreringsperioden kan ikke-migrerede brugere, der kun har NemID, kun signere via tjenester, der anvender NemID-signering eller nuværende NemLog-in legacy-signering.

Brugere, der er migreret til MitID, kan kun signere via tjenester, der anvender den nye signeringsløsning i NemLog-in.

Det er derfor vigtigt for tjenesteudbydere, der tilbyder signering, at de understøtter både den nuværende og kommende signeringsløsning, for at kunne tage imod både migrerede og ikke migrerede brugere.

Se figuren nedenfor, som illustrerer signering i migreringsperioden. Du kan klikke på billedet, for at åbne det i større format, i et nyt vindue.

Figuren på billedet viser, at ikke-migrerede brugere kan anvende NemID-signering og at migrerede brugere kan anvende den nye NemLog-in signeringsløsning.