Eksisterende testdata bibeholdes, så man kan anvende dem i den nye løsning. Derudover bliver der nye faciliteter i forhold til at tilføje testdata, som understøtter blandt andet de nye NSIS- sikringsniveauer, så man kan oprette testidentiteter, som har forskellige NSIS sikringsniveauer.
Herudover kommer der API-mulighed til testmiljøerne, så man får API-adgang til at scripte testdata ind. Det gør det nemmere at lave automatiseret test mod NemLog-in. Vi stiller løbende de nye funktioner til rådighed i testmiljøer, efterhånden som det bliver udviklet og klar. Det vil sige, man behøver ikke vente til lige op til go-live, før man kan se tingene i testmiljøer. Vi lægger dem ud, så snart de er klar.