Ny tidsplan for NemLog-in
Der er i november 2020 meldt en ny tidsplan ud for NemLog-in. NemLog-in broker leveres fortsat i april 2021.
Læs mere om baggrunden for den nye tidsplan på digst.dk
Hvornår går det nye NemLog-in i luften for tjenesteudbydere?
Det nye NemLog-in går i luften med NemLog-in broker 19. april 2021. Her kan jeres brugere logge ind med NemID. Efter MitIDs pilotfase, ultimo juni 2021, kan jeres brugere også logge ind med MitID.
I kan allerede nu gå i gang med at gøre klar til migreringen til det nye NemLog-in.
Læs mere om migrering for jer som offentlig tjenesteudbyder
Milepæle og leverancer
14. december 2020 bliver følgende leveret:
- Testmiljø i beta-version: Test de nye system- og organisationscertifikater.
- Signeringsdokumentation i beta-version: Dokumentationen indeholder API-beskrivelser, teknisk dokumentation samt dokumentation om formater for signeringsløsningen.
19. januar 2021 bliver følgende leveret:
- Testmiljøet i opdateret version. Opdateringen sker efter en prøve af testmiljøet i beta-version.
8. februar 2021 bliver følgende leveret:
- Testmiljø i beta-version: Test OIOSAML 3-snitflade, opslagstjenester og den nye signeringsløsning.
- Vejledninger til testmiljøer og testværktøjer.
- Signeringsdokumentation i opdateret version: Dokumentation og vejledninger for valideringstjenesten, guide til implementering og SignSDK.
- Opslagstjenestedokumentation i opdateret version.
April 2021:
- 16. april 2021: Testmiljø i endelig version.
- 19. april 2021: Go live - NemLog-in er klar med NemLog-in broker.
For at få adgang til testmiljøet, der bliver leveret 14. december 2020, skal I kontakte Digitaliseringsstyrelsen.
Skriv til Digitaliseringsstyrelsen
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.