Signering for borgere i migreringsperioden
Ikke-migrerede borgere, der kun har NemID, vil kunne benytte både tjenester, der anvender signering med NemID og tjenester, der anvender den nye NemLog-in signering.
Derimod vil migrerede borgere, med deres MitID, kun kunne benytte tjenester, der anvender den nye NemLog-in signering. Grunden til dette er, at den nye signeringsløsning kræver NSIS niveau Betydelig og dermed, at medarbejderen benytter et identifikationsmiddel fra det nye NemLog-in eller MitID. Migrerede brugere vil samtidigt kunne benytte deres NemID til signering, da det vil være gyldigt under hele migreringsperioden.
Se figuren nedenfor, som illustrerer signering for borgere i migreringsperioden. Du kan klikke på billedet, for at åbne det i større format, i et nyt vindue.
Signering for medarbejdere i migreringsperioden
Medarbejdere, der arbejder i en organisation der ikke er migreret til det nye NemLog-in, kan ikke anvende tjenester, der anvender den nye signeringsløsning. Grunden er, at den nye signeringsløsning kræver NSIS niveau Betydelig og dermed, at medarbejderen benytter et identifikationsmiddel fra det nye NemLog-in eller MitID.
På samme måde kan medarbejdere, der arbejder i en organisation, der er migreret, ikke anvende tjenester, der ikke er migreret til den nye signeringsløsning. Migrerede brugere vil samtidigt kunne benytte deres NemID til at logge ind med, da det vil være gyldigt under hele migreringsperioden.
Se figuren nedenfor, som illustrerer signering for medarbejdere i migreringsperioden. Du kan klikke på billedet, for at åbne det i større format, i et nyt vindue.