Nemlog-in

Migrering

Som offentlig tjenesteudbyder skal I gennemføre nogle opgaver i forbindelse med migreringen til det nye NemLog-in. Her på siden kan du læse mere om hvordan I kan forberede jer og hvilket forløb I skal igennem.

Migrering til det nye NemLog-in

Allerede nu kan I som offentlig tjenesteudbyder gå i gang med at forberede migreringen til det nye NemLog-in. I kan med fordel begynde at danne jer et overblik over jeres tjenester, tjenesteudbyderaftaler, og om I har udpeget kontaktpersoner.

Her på siderne kan du læse mere om, hvordan I kan gøre klar, og hvordan forløbet for migreringen til det nye NemLog-in vil være for jer:

Herudover anbefaler vi, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, hvor vi udsender løbende information.

Tilmeld dig NemLog-ins nyhedsbrev 

Nyt testmiljø

Med det nye NemLog-in er der kommet et nyt testmiljø i beta-version. På siden 'Test og dokumentation', kan I holde jer orienteret om testmulighederne. Kontakt Digitaliseringsstyrelsen for adgang til det nye testmiljø samt testværktøjer og vejledninger.

Anmod om adgang til det nye testmiljø

Gå til siden for test og dokumentation

Hvis I ikke er tilsluttet NemLog-in i dag, kan I tilslutte jer allerede nu og teste OIOSAML 2 snitfladen i NemLog-ins integrationstestmiljø. Du kan læse mere om, hvordan I tilslutter jer det nuværende integrationstestmiljø, på siden om hvordan I gør klar til migrering.

Læs guide: Sådan gør I klar til migrering til det nye NemLog-in

Paralleldrift i migreringsperioden

NemLog-in sikrer, at alle brugere kan anvende alle tjenester, som er koblet til NemLog-in – hele tiden! Dette opnår vi ved, at NemID og MitID kører i paralleldrift i en lang overgangsperiode.

NemLog-in sikrer desuden, at en ikke-migreret bruger kan tilgå både en migreret selvbetjeningsløsning og en ikke-migreret selvbetjeningsløsning, og at en migreret bruger kan tilgå både en migreret selvbetjeningsløsning og en ikke-migreret selvbetjeningsløsning.

Informér jeres slutbrugere om overgangen til MitID

MitID har udarbejdet en kommunikationspakke med materiale, som tjenesteudbydere kan anvende, når de skal informere deres slutbrugere om overgangen til MitID.

Pakken indeholder blandt andet vigtige budskaber om MitID, logoer og retningslinjer for brug samt prototype til internt brug og link til spørgsmål og svar om MitID.

Hent MitID kommunikationspakke til tjenesteudbydere (zip)