Som en del af aktiveringen af en bruger skal der ske en sikring af brugerens private identitet. Det vil sige, at brugeren skal identificere sig.
Brugeren anvender sit private NemID eller MitID til at bekræfte sin private identitet. Det svarer til at skulle vise sit pas for at dokumentere sin identitet.
Brugen af det private NemID eller MitID til sikring af identiteten gælder, uanset om brugeren anvender et dedikeret MitID identifikationsmiddel eller et privat NemID/MitID identifikationsmiddel.
Sikring af brugerens private identitet kan ske med:
- CPR-nummer og personligt NemID/MitID
- Engangskode og personligt NemID/MitID
Organisationer, der har Lokal IdM med NSIS-anmeldelse kombineret med Lokal IdP, kan identitetssikre brugerne lokalt. Det betyder, at I kan oprette brugerne som aktive. Så skal de ikke aktivere deres brugerprofil med deres personlige NemID eller MitID.
Læs mere om Lokal IdM med NSIS-anmeldelse kombineret med Lokal IdP